Sider

onsdag den 30. oktober 2013

Lige et tjek efter orkanen

Efter orkanen ramte Fyn i mandags skulle vi simpelthen bare ud og kigge til huset i tirsdags - også selvom vi ikke havde nogen bil. Men der var heldigvis ingenting at se. Orkanen havde været sød ved huset. Det eneste tegn på de hårde vinde i mandags var de midlertidige tagrender, som havde fået et slag her og der. Det var heldigvis det eneste vi kunne se. Og det kunne ligeså godt være håndværkerne, der har givet dem de slag. Så i det hele taget meget positivt :)

Murerene er kommet langt med murerne udenfor. De har taget hul på både muren under carporten, under den overdækkede terrasse og på sydsiden af huset. Så nu kan man se murstene fra alle sider af huset. Så dejligt :)

Facade ud mod vejen

Facade mod syd - vinduer til værelser og dør ind til køkken/alrum

Vindue ind til værelse 2 og dør ind til køkken

Samme facade

Siden af facaden

Under den overdækkede terrasse - vinduer ind til soveværelse

Vinduer ind til soveværelse

Under carporten og indgangspartiet

Mur under carporten og badeværelsesvindue


Vi fandt denne "række" mursten ude under carporten. Gad vide hvor de skal monteres henne? Og hvorfor er de ikke forbandt ligesom det andet murværk? Hmmmm....? Det bliver vi sikkert meget klogere på når murerene er nået lidt længere :) Det er en læringsproces!

Hmmmm.... hvad skal de mon bruges til?



Flisemuren arbejdede ude i huset, så vi kunne komme indenfor og se på herlighederne. Vi har nemlig ingen nøgle til huset, der er låst efter man har lukket helt af med isolering og vinduer/døre. Så sidst vi var inde ved huset kunne vi kun kigge ind ad vinduerne. 

Flisemuren var ved at gøre klar til at lægge fliser - han var bl.a. igang med at vådrumssikre begge badeværelser. Han fortalte at han vil begynde med at lægge fliser allerede imorgen på badeværelse 1, og så arbejde sig ud i gangen.

Samtidig viste han os lige hvordan fliserne ser ud. Egentlig ved vi godt hvordan de ser ud - vi så den jo da vi valgte dem.... Men det er ikke dumt lige at opdatere hukommelsen.

Vi har valgt en mørkegrå 30 x 60 cm flise i køkken/alrum, gang, bryggers og gulv på badeværelser (det er den mørke grå på billederne nedenunder). I brusenicherne på badeværelserne har vi valgt en lysere grå flise for at undgå for meget synligt kalk. Disse fliser har to forskellige størrelser: 30 x 60 cm på dem på gulvet, og 10 x 60 cm på dem, der sidder på væggen. 

Hold da op det var godt med en opdatering på fliserne. Det er godt nok lang tid siden vi har valgt dem! Jeg har gået og troet at den lysegrå var sandfarvet!! jeg ved ikke lige helt hvor jeg har det fra. Men nu hvor jeg ser dem sammen kan jeg da godt forstå vi har valgt den sammensætning. Dejligt at man kan blive positiv overrasket over et valg man tog for læææænge siden :) 

Fliser til badeværelser. 

Det er lidt svært at se, men der er TO fliser på billedet. En lyse til højre og en grå til venstre.

Den mindste af fliserne i brusenichen - de skal sidde på væggen.

Badeværelserne bliver vådrumsbehandlet

lørdag den 26. oktober 2013

Er det de rigtige mursten?

Jeg har kun set et lille udsnit af vores mursten da vi valgte dem hos HusCampagniet, og aldrig set dem på en hel mur. Så jeg har været meget spændt på at se murstenene in real life. Ved første øjekast synes jeg de er meget mørke... hmmm. Efter at have studeret BEGGE mure, kommer jeg frem til den konklusion, at det mørke nok skyldes, at mørtlen mellem stenene ikke er helt tør, og det er det, der gør muren meget mørk...
Det ér de rigtige mursten... selvom vi synes de er lidt mørke :)
Til gengæld synes jeg murstenene passer godt sammen med vores mørke vinduesrammer. Og når jeg tænker på alternativet ville havde været hvide vinduesrammer synes jeg bestemt det er blevet godt!  



Når vi kigger på murstenene synes vi ikke farvespillet i stenene er så fremtrædende, som vi havde forventet. Vi synes det lille udsnit vi har set af stenene havde mere flere forskellige farver/toner af sandfarvet og mørk. Men vi trøster os med, at farvespillet er mere tydelig på muren ud mod vejen - den vi gætter på er muret først og derfor mest tør. Så mon ikke spillet i farverne bliver tydeligere når mørtlen er helt tørret? Det tror vi :)

Rundt omkring huset har murerne fordelt stenene, så de er klar til at murarbejdet kan begynde :)


Murstene er fordelt rundt om huset, og er klar til opsætning.

Jubiii, vi har fået en mur!

Efter en HEL uge uden det mindste kig eller besøg ude ved huset, tog vi i går derud efter arbejde. Og nøj, hvor er der sket meget! :)

Det første, der sprang i øjnene var murstenene. Hold da op, nu er vi kommet MEGET tættere på at have noget der ligner et rigtig hus. 
Jubii, der står en mur! :)


Lige da vi ankom troede jeg i min naivitet, at murererne allerede havde lavet al murværk rundt om huset på nær i carporten og på husets nordlige side. Men jeg blevet snydt :) De har muret de to store facader - den ud mod vejen og den ud mod haven ved den overdækkede terrasse.

Første glimt af murværket, da vi drejede ned af vejen

Facaden ud mod vejen

Bryggersvindue ud mod vejen

Iiiihhh, jeg synes muren er blevet så fin

Facade ud mod haven 

Facade ud mod haven med overdækket terrasse

Facade ud mod haven

Når jeg ser gavlene kan jeg ikke undgå at tænke; Hvorfor tager murerne ikke murarbejdet af HELE gavlen nu når de er i gang? Jeg mener, nu når vi nu skal have murede gavle, hvorfor så ikke tage hele molevitten på an gang? Men det er der helt sikkert en eller anden årsag til, som jeg IGEN ikke ved noget om. 
Faktisk så har hele det her husprojekt givet mig en ENORM respekt for håndværkernes arbejde. Det kræver virkelig faglighed og viden at lave et hus.


Alle vindueskarmene indenfor er blevet muret op. Og en enkelt vindue har fået udendørsvindueskarm. 

Vindueskarmen ved badeværelse

Vindueskarm ved værelse

Den første vindueskarm udenfor - under vinduet ved bryggers

Håndværkerne har sat lås i døren, så vi kunne ikke komme ind i huset. Så det blev til intenst vindueskiggeri i stedet for, og HOLD DA OP der er sket meget!! Ud fra hvad vi kan se, er der fræset ud til stikkontakter og gjort klar til lampeudtræk og spots rundt omkring. Så elektrikeren har hvert fald været på besøg :) 

Samtidig gætter vi på at den maskine, der står i stuen, skal tørre huset og gøre klar til arbejdet indenfor. Vi kan se, at den er tilkoblet nogle rør, der fører ind til værelserne og badeværelserne.  

Udover dette, kan vi se, at fliserne er kommet og står klar!! :) Iiiiihhhhhh!!! Det tegner godt for arbejdet i næste uge :) 

Kig ind af kontorvinduet. Vi kan se lidt af stuen gennem døren

Kig ind i stuen fra vinduerne under den overdækkede terrasse.
Jeg gætter på, at maskinen i stuen skal tørre huset. 
Rør fra "udtørringsmaskinen" (jeg aner ikke hvad den hedder?!)

Køkken/alrum og kig ind ad gang til værelserne

Køkken

Kig ind i et af værelserne

Kig ind i det andet værelse

Entréen og kig til værelser


torsdag den 17. oktober 2013

Isolering af vinduer og døre

Her til eftermiddag var vi lige en tur ude ved huset - bare lige for at se hvordan alt står til :) 

I carporten og på terrassen er tømrene blevet færdige med loft.Samtidig har de fået isoleret gavlene og sat de sidste spær op. Så nu er der gjort klar til opsætningen af Ivarson plank.  





Tømrene er også blevet færdige med at isolere omkring vinduer og døre. Så alt er klar til murerne kommer på mandag. 


Isolering vindue

Isolering vindue

Isolering under vindue

Isolering over og rundt om vindue


Indenfor har vvs-manden været i gang. Sisternerne til de to toiletter er blevet monteret i ydermurerne, afløbet i begge brusenicher er klar og de steder, hvor vi skal have håndvask er der gjort klar til tilslutning af koldt og varmt vand. Slutteligt har han monteret fordeleren til gulvvarme klar. 

Montering af sisterne under badeværelsesvindue
Sisterne til toilet monteret i ydermur

Toiletsisterne i ydermur

Afløb klar i brusenicher

Koldt og varmt vand klar til tilslutning

Fordeleren til gulvvarme

Overblik over gulvvarme i ALLE rum!