Efter orkanen ramte Fyn i mandags skulle vi simpelthen bare ud og kigge til huset i tirsdags - også selvom vi ikke havde nogen bil. Men der var heldigvis ingenting at se. Orkanen havde været sød ved huset. Det eneste tegn på de hårde vinde i mandags var de midlertidige tagrender, som havde fået et slag her og der. Det var heldigvis det eneste vi kunne se. Og det kunne ligeså godt være håndværkerne, der har givet dem de slag. Så i det hele taget meget positivt :)
Murerene er kommet langt med murerne udenfor. De har taget hul på både muren under carporten, under den overdækkede terrasse og på sydsiden af huset. Så nu kan man se murstene fra alle sider af huset. Så dejligt :)
|
Facade ud mod vejen |
|
Facade mod syd - vinduer til værelser og dør ind til køkken/alrum |
|
Vindue ind til værelse 2 og dør ind til køkken |
|
Samme facade |
|
Siden af facaden |
|
Under den overdækkede terrasse - vinduer ind til soveværelse |
|
Vinduer ind til soveværelse |
|
Under carporten og indgangspartiet |
|
Mur under carporten og badeværelsesvindue |
Vi fandt denne "række" mursten ude under carporten. Gad vide hvor de skal monteres henne? Og hvorfor er de ikke forbandt ligesom det andet murværk? Hmmmm....? Det bliver vi sikkert meget klogere på når murerene er nået lidt længere :) Det er en læringsproces!
|
Hmmmm.... hvad skal de mon bruges til? |
Flisemuren arbejdede ude i huset, så vi kunne komme indenfor og se på herlighederne. Vi har nemlig ingen nøgle til huset, der er låst efter man har lukket helt af med isolering og vinduer/døre. Så sidst vi var inde ved huset kunne vi kun kigge ind ad vinduerne.
Flisemuren var ved at gøre klar til at lægge fliser - han var bl.a. igang med at vådrumssikre begge badeværelser. Han fortalte at han vil begynde med at lægge fliser allerede imorgen på badeværelse 1, og så arbejde sig ud i gangen.
Samtidig viste han os lige hvordan fliserne ser ud. Egentlig ved vi godt hvordan de ser ud - vi så den jo da vi valgte dem.... Men det er ikke dumt lige at opdatere hukommelsen.
Vi har valgt en mørkegrå 30 x 60 cm flise i køkken/alrum, gang, bryggers og gulv på badeværelser (det er den mørke grå på billederne nedenunder). I brusenicherne på badeværelserne har vi valgt en lysere grå flise for at undgå for meget synligt kalk. Disse fliser har to forskellige størrelser: 30 x 60 cm på dem på gulvet, og 10 x 60 cm på dem, der sidder på væggen.
Hold da op det var godt med en opdatering på fliserne. Det er godt nok lang tid siden vi har valgt dem! Jeg har gået og troet at den lysegrå var sandfarvet!! jeg ved ikke lige helt hvor jeg har det fra. Men nu hvor jeg ser dem sammen kan jeg da godt forstå vi har valgt den sammensætning. Dejligt at man kan blive positiv overrasket over et valg man tog for læææænge siden :)
|
Fliser til badeværelser. |
|
Det er lidt svært at se, men der er TO fliser på billedet. En lyse til højre og en grå til venstre. |
|
Den mindste af fliserne i brusenichen - de skal sidde på væggen. |
|
Badeværelserne bliver vådrumsbehandlet |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar