Låst ude!
Vestgavlen |
I dagens anledning (tre håndboldkampe i TV) har bloggen fået en ny skribent.
Vi har kun et enkelt nyt billede, fra i fredags, hvor vi havde en snak med en gardinmand.
Det ydre på huset er tæt på at være færdigt.
De har sat tagrender og nedløb op, de sidste murstensgavle er blevet muret, og soklen er blevet pudset.
Så udenfor mangler nu "kun" tagsten og redskabsskur.
Desværre har vi stadig ikke været indenfor siden vi snakkede med klinkemureren.
Dog kan vi se at malerne er i gang med at spartle væggene.
Det er altså stadig spændende hvordan badeværelserne ser ud, dvs. hvordan klinkerne er sat på gulvene og i brusekabinerne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar